Konceptdesign.

By Posted in - Jette G on April 16th, 2014 Passionisten1

Skab socialt netværk generationer mellem

Konceptet har til formål at starte en frivillig forening der skaber relationer mellem unge og ældre, gennem forskellige initiativer. Konceptet er at skabe et mødested i byens rum i Aarhus, hvor generationer mødes og giver mulighed for skabe alle former for aktiviteter unge og ældre imellem.

Foreningens vision er at tiltrække de skeptiske unge til at interagere med ældre og skabe relationer gennem forskellige aktiviteter.

Foreningens værdier er at være med til at skabe nærvær, vidensdeling og socialt samvær, som kan være med til at forebygge sygdom, depression og kedsomhed.

Foreningens mål/formål er at skabe et mødested i Aarhus, hvor generationer mødes og hvor der er mulighed for skabe aktiviteter generationer imellem.

Foreningens aktiviteter har et skarpt fokus på formidling ud fra de unges “what’s in it for me” tilgang til sociale aktiviteter, vidensdeling, erfaring og nærvær og humor.

Samfundet giver en klar forestilling om at pensionister står med et identitetstab, når de ikke længere er på arbejdsmarkedet, de savner indhold, mangler socialt samvær, de vil gerne dele en hobby med andre og blive intellektuelt stimuleret.
Derudover er der for få relationer mellem unge studerende 20+ og ældre pensionerede 67+ som ikke er familierelaterede og måske ikke så “hipt” at være ung besøgsven eller “hænge” ud med ældre.

 Budskabet for konceptet skal formidles ved at udføre sketchs i det offentlige rum og markedsføres ved brug af forskellige medier, med stor fokus på de unges opmærksomhed.

Sketchs i bylivet skal udføres med en skarp og provokerende humor og med et klart budskab. Sketch konceptet er at ældre laver sjov med unge på gaden, som bliver filmet og formidlet via de sociale medier, TV spots og reklamer i biograferne.

Effekten af sketchen er først og fremmest at fange de unges opmærksomhed og interesse i at få dem til at socialisere og melde sig til aktiviteter med ældre.

Hvilket også skulle ændre de skeptiske unges syn på ældre, som bevirker at de får lyst til at interagere i socialt samvær, dele viden, erfaring, humor og interesser der går begge veje.

Foreningen Passionisten er en forening baseret på frivilligt arbejde, hvor der dog ved opstart vil være udgifter på ekstern markedsføring og leje af kontorlokale.

Faciliteter hvor foreningen har deres mødested og aktiviteter vil foregår på Godsbanen og Folkestedet, som er offentlige steder og derved kun “koster” tid der bruges på planlægning og booking.
Diverse værksteder på Godsbanen, vil der være en egenbetaling, som betales når de benyttes eller for længere perioder.

Medlemmerne i foreningen Passionisten betaler et årligt kontingent til foreningen, udover disse indtægter modtages der offentlig støtte, tilskud fra kommunen og fra lokale sponsorere.

Passionisten1 Passionisten2